Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen

Vi begynder dog først, når du har accepteret det.

Indholdsområde

 
<< Tilbage til oversigt

Cirkelprogram 12 min 7


Dette er et meget hårdt cirkeltræningsprogram. Du skal skiftevis være aktiv i 35 sekunder og holde pause i 10 sekunder. Brug pauserne til at blive klar til næste øvelse. I hver runde skal du lave 4 øvelser, og der er 4 runder i alt. Hele programmet tager 12 minutter.

Træningstid: 12 min
Antal øvelser: 4
Fold alle ud
/
Fold alle ind
Burpees med hop
Beskrivelse

Fra stående stilling sættes begge hænder i gulvet. Med samlet afsæt føres begge ben bagud til position klar til armstrækning. Der tages en armstrækning og umiddelbart derefter springes der med begge fødder frem mod hænderne. Herfra fortsættes direkte i et lodret hop med armene over hovedet.

    Foldekniv diagonal
    Beskrivelse

    Lig på ryggen med armene strakt over hovedet. Med strakt arm og let bøjet ben føres den ene hånd til modsat sides fod. Vend tilbage til udgangsstillingen og gentag med modsat fod og hånd.

      Reaktionsøvelse
      Beskrivelse

      Lig på maven med armene strakt op over hovedet. Sæt hænderne i gulvet ud for skuldrene og før benene igennem armene, så man ender på ryggen med armene strakt op over hovedet. Herefter laves bevægelsen modsat, så man igen ligger på maven.

        Rygstrækninger med bokseslag
        Beskrivelse

        Lig på maven med hænderne flettet under hagen. Løft overkroppen og boks et slag lige frem med først den ene hånd og så den anden hånd. Sænk overkroppen.